Vind nye cykler til hele holdet!

Skrevet d. 7. marts 2017



I maj måned ruller VI CYKLER TIL ARBEJDE, og når I samler et hold og får indsamlet cykeldage, har I chancen for at vinde flotte, nye cykler fra det hæderkronede danske cykelfirma, SCO

SCO er et 112 år gammelt dansk cykelmærke, der er kendt for kvalitet og design, med fokus på godt håndværk og konstruktion. De fleste af os husker det velkendte design med liljen på kronrøret og verdensmesterregnbuen på sadelrøret.

Hvordan vinder vi? 
I maj måned skal du og dine kolleger cykle til arbejde så tit som muligt, for hver gang I gør det, optjener I en cykeldag. Når I indtaster jeres cykeldage her på hjemmesiden, bliver de konverteret til lodder, og kastet i den store bowle.

13. juni offentliggøres alle vinderne - heriblandt vinderne af de nye cykler fra SCO til alle deltagere på et vinderhold.
 
Der er mange andre præmier på højkant i VI CYKLER TIL ARBEJDE

Se alle præmierne her