VI CYKLER TIL ARBEJDE - virksomhedspakke

Webbanner

Få en masse fordele med virksomhedspakken

En daglig cykeltur til arbejde giver god motion, bedre trivsel, mere energi og færre sygedage. Det gavner både den enkelte medarbejders sundhed og velvære -  og hele virksomhedens økonomi.

VI CYKLER TIL ARBEJDE er en rigtig god anledning til at sætte fokus på sund transport på arbejdspladsen i hele maj måned. Kampagnen motiverer flere medarbejdere til at cykle og styrker samtidig det sociale sammenhold blandt kollegaerne. Og efter fire ugers cykling oplever mange af VI CYKLER TIL ARBEJDE-deltagerne så store fordele ved deres cykelture, at de fortsætter med at cykle efter kampagnen er forbi.

For at gøre det let for jeres virksomhed, at få flere medarbejdere op på cyklerne har vi udviklet en særlig pakke til virksomheder der tilmelder minimum 100 medarbejdere til årets kampagne.


Pakkens indhold
Med virksomhedspakken kan I engagere jeres medarbejdere i kampagnen med et minimum af ressourcer.

Pakken giver fx adgang til ugentlige statistikker over, hvordan jeres virksomhed klarer sig i kampagnen - vi kan fx finde jeres bedst cyklende hold og den mest ihærdige medarbejder, eller vi kan sammenligne de forskellige hold og afdelingers præstationer. Vi sender jer de data og grafer, som I har brug for efter aftale. Pakken inkluderer også cykelguides, relevante tekster og materialer til fx intranettet. Læs mere om indholdet i virksomhedspakken i fanebladene nedenfor.

Tilmelding
Tilmeld jeres 100+ medarbejdere på en mail til vcta@cyklistforbundet.dk.
Oplys hvor mange deltagere, I ønsker at tilmelde – så sender vi én samlet faktura. Så let er det!

VI CYKLER TIL ARBEJDE-sekretariatet står til rådighed både som sparringspartner og praktisk koordinator. Har I spørgsmål, ideer eller brug for yderligere informationer, så kontakt os på vcta@cyklistforbundet.dk eller tlf. 33 32 31 21 - tryk 3 for kampagner.

Klik jer gennem pakkens indhold herunder:

Adminstrativ støtte

  • Vi tilbyder at tilmelde alle virksomhedens hold. Vi sender en skabelon, hvor I blot skal udfylde virksomhedens oplysninger og mailadresser på de deltagende - så sørger vi for resten. Er det ikke alle medarbejdere, der har en mailadresse, skal vi blot bruge en mailadresse på en holdkaptajn.  
  • Nem betaling: Vi sender én samlet faktura for alle virksomhedens deltagere. Det letter betaling og bogføring for jer.    
  • Vores callcenter er klar til assistere ved eventuelle spørgsmål. Telefonen er åben alle hverdage kl. 10-12 og 13-15.

Kommunikationspakke

For at understøtte den interne og eksterne kommunikation om jeres deltagelse i VI CYKLER TIL ARBEJDE, sender vi jer en række kommunikative elementer til brug før og under kampagnen. Når virksomheden er tilmeldt sender vi jer:

  • Motiverende tekst om kampagnen til brug på virksomhedens intranet
     
  • Webbanner til brug på intranet og hjemmeside
     
  • 10 eksemplarer af vores fysiske medlemsmagasin magasin Cyklister
      
  • Idékatalog til interne konkurrencer og events

     

     

  • Deltagerstatistik og interne konkurrencer

    Vi har erfaring med, at mange virksomheder bruger VI CYKLER TIL ARBEJDE som platform for egne arrangementer og konkurrencer. Vi vil gerne understøtte disse initiativer ved at tilbyde løbende statistik på virksomhedens resultater.


    På anmodning sender vi jer en ugentligt statistik over, hvordan jeres virksomhed klarer sig. Vi kan fx finde det bedst cyklende hold, den mest ihærdige medarbejder, eller sammenligne de forskellige afdelingers præstationer. Vi sender jer de data og grafer, som I har brug for efter aftale.


    Vi tilbyder desuden attraktive priser på en række lækre cykelprodukter, der kan bruges som præmier i de interne konkurrencer. Læs mere i fanebladet herunder.

     

    Rabat på cykelprodukter

    Som en del af virksomhedspakken har vi sammensat et udvalg af lækre cykelprodukter, som alle i virksomheden kan købe med rabat.


    Produkterne kan også bruges som præmier i interne konkurrencer.


    Rabatten opnåes med en voucherkode, som I modtager ved tilmelding af minimum 100 medarbejdere. Rabatten giver 30% på originalpriserne (dem med blåt). 


    Se udvalget i vores webshop her.

    Cykelvenlig arbejdsplads

    En cykelvenlig arbejdsplads gør det let og attraktivt for medarbejderne at cykle til og fra arbejde - blandt andet ved at prioritere gode forhold for cykelparkering, bad og omklædning, mulighed for reparationer og motiverende faktorer. 


    Med certificeringsordningen Cykelvenlig arbejdsplads kan I få papir på jeres cykelvenlighed med guld, sølv eller bronze-status. I signalerer, at I er en attraktiv arbejdsplads, der tager sundhed, CSR og bæredygtighed alvorligt. Samtidig får I hjælp til at arbejde systematisk på cykelområdet og måle og kommunikere jeres indsats.


    Som en del af virksomhedspakken tilbyder vi jer vores certificeringsordning til en attraktiv pris.

    Læs mere om Cykelvenlig arbejdsplads her eller kontakt os for et godt tilbud (cykelvenlig@cyklistforbundet.dk / telefon 40708358).

    Tilkøb

    Udover de ovennævnte fordele giver virksomhedspakken adgang til at tilkøbe en række services og produkter. Prisen afhænger af omfanget så kontakt os venligst for at høre nærmere. Vi kan bl.a. tilbyde:

     

    1. Et hvervebesøg hos virksomheden kan være med til at skabe dialog og opmærksomhed omkring kampagnen. Vi besøger jeres virksomhed og uddeler flyers og hvervemateriale og går i dialog med medarbejderne om kampagnen - eksempelvis i frokostpausen. Besøgets form og varighed kan aftales efter ønske. (Tilbydes kun i Hovedstadsområdet.)

    2. Køb af VI CYKLER TIL ARBEJDE-merchandise. Merchandise kan være med til at skabe synlighed og motivation på arbejdspladsen. Vi tilbyder bl.a. refleks-kampagneklistermærker til cyklen eller roll-ups til at skabe synlighed på arbejdspladsen. Kontakt kampagnemedarbejder Christina Nørdam for at høre mere om priser og levering. cna@cyklistforbundet.dk // Tlf. 40 70 83 64 

    3. Foredrag v. Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam: "Cykellandet Danmark – om danskerne og vores cykler". Klaus Bondam er en efterspurgt foredragsholder og ambassadør for den mangfoldige og rige danske cykelkultur. Efter en karriere som bl.a. toldbetjent, landskendt skuespiller og teaterchef cementerede han sin cykelprofil som Teknik- og miljøborgmester i København, direktør for det danske kulturhus i Bruxelles og siden 2014 direktør i Cyklistforbundet. Varighed: Cirka en time. Pris: 8.000 kr.  

     

    Om kampagnen

    VI CYKLER TIL ARBEJDE løber i hele maj måned, hvor det gælder om at cykle til arbejde så mange dage som muligt. Deltagerne cykler i hold á 4-16 deltagere og indtaster cykeldage på deres personlige profil på hjemmesiden.


    VI CYKLER TIL ARBEJDE handler om at finde cykelglæden, styrke fællesskabet og så i øvrigt vinde nogle dejlige præmier. I år er der blandt andet nye cykler fra SCO og et rejsegavekort på 10.000 kr. fra Ruby Rejser på højkant.


    Hvert hold skal have en holdkaptajn, der får adgang til at indtaste cykeldage på vegne af alle holdets deltagere. Hver registreret cykeldag tæller som et lod i puljen om præmier, og når kampagnen er slut, trækkes der så lod om alle de fede præmier.


    Det koster 60 kr. pr. deltager at være med, og overskuddet går til Cyklistforbundets daglige arbejde med at forbedre forholdene for Danmarks ca. 4,5 mio. cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og en målrettet politisk indsats, arbejder vi for at sætte cyklismen på den politiske dagsorden, styrke den bæredygtige infrastruktur og højne folkesundheden i Danmark.

    Hvert år deltager mellem 65.000 og 110.00 mennesker i VI CYKLER TIL ARBEJDE. Og vi vil rigtig gerne have dig med.

    Hvad siger andre om kampagnen?

    "Det bedste ved at cykle er bevægelsen og dynamikken. På mine cykelture kommer jeg et andet sted hen – ikke kun fysisk men også i tankerne.”

    Selma Ravn, præst.

    "Randers Kommune arbejder på at få flere borgere til at springe på jernhesten, fordi det sundt og nemt og samtidig gavner miljøet. Derfor deltager kommunen aktivt i kampagnen ”Vi cykler til arbejde” med events og lokale præmier målrettet ansatte i virksomheder, så endnu flere bliver inspireret til at træde i pedalerne til jobbet."

    Britt Møller, Projektleder i Randers kommune


    "En af de gode ting ved at være med i VCTA er at man får snakket med flere kolleger. Vi er en arbejdsplads med ca 130 ansatte, så det er jo langtfra alle man ser hver dag, men det hjælper med denne kampagne. En anden ting, der sker, er jo at folk kommer op på cyklen og opdager, at det faktisk kan lade sig gøre/er hurtigere at cykle de 5-10 km til jobbet end at tage bussen eller køre i bil på overfyldte myldretidsveje."


    Thomas, lærer på Langager skole