Mærk verden
Skrevet d.17. juni 2010
Der er kommet mange flotte forslag til konkurrencen "Mærk verden".
Det var svært at vælge, men Peter Schovsbo fra Frederiksberg beskrev morgenstemningen på cykelturen så fint, at han belønnes med en Recykel Classic fra www.recykel.dk Her kan du læse hans og andre udvalgte bud på hvordan verden mærkes fra en cykelsadel.
"Himlen åbner sig over forstaden og jernhesten smyger sig mellem gæs og slumrende svaner. Jeg sidder i sadlen med engen på min ene side og søen på den anden, og trækker vejret en ekstra gang for hver dag at gemme en lille flig af årstiden indeni."
- Peter Schovsbo, Frederiksberg
"Kære cykel: Jeg er fortabt uden dig. Hvad vi to ikke har kørt hjem af forsinkelser, børn, havregryn og vindstille succeser... Nu skal vi bare nyde cykelstiens forårsbrus. Enjoy - and inhale."
- Lene Finnemann Olesen, Værløse
"Styr med buede form, gamle styr, nye styr, cykelstyr, ikke styr på noget styr.
Styrer i den rigtige retning, rettens vej, landevej, sammen med dig.
Sommer solopgang, gule busser og stor ståhej - du dejlige morgen jeg elsker dig."
- Simon Langelykke, Odense
"Jeg har læst et sted, at den religiøse fornemmelse opnås ved en samtidig stimulering af hjernens temporallapper. Noget tilsvarende opnås nok ved meditation, sufi-dans osv. Muligvis er det noget af det samme, der sker for et ikke-religiøst fæ som mig, når jeg cykler mine lange ture i Grib Skov."
- Palle Yndal-Olsen
"Syngende søn i barnestol,
opløftende smil fra forbipasserende
på bakkens top. Røde kinder"
- Maria Vallø, Middelfart
"Jeg cykler
FORÅR - og det bliver grønnere og grønnere for hver dag
SOMMER - med bare tæer i sandaler og lun vind
EFTERÅR - og træerne bliver gyldne og røde og gløder i solen
VINTER - hvor saltet knaser under dækkene og den lave sol går lige i øjnene."
- Bente Buhl, Virum
"Mig og min maskine
De dag hvor du ikke virker, hænger verden og logistikken bare ikke sammen…
De dage hvor jeg forbander dig, har jeg bly i benene og en stribe af sved løbende ned af ryggen.
De dage hvor vejret er rigtig surt, kommer jeg altid i tanke om, hvor våd man bliver når man cykler.
De dage hvor jeg skal rigtig sent hjem, klapper jeg dig blidt, min egen gummiged.
De dage hvor solen skinner og fuglene kvidrer, har jeg sus i skørterne og vind i håret.
De dage hvor mig og min lille maskine er ét, er du næsten min allerbedste ven."
- Marianne Noe Hjarsø, Frederiksberg