Bliv holdkaptajn og vind!

Skrevet d. 8. marts 2018

Der følger ingen uniform med, men alligevel: Tag styret og sæt et cykelhold!  
Som holdkaptajn er du automatisk med i konkurrencen om en rejse til solskinsøen Bornholm med BornholmTours

Sådan bliver du kaptajn
Find 4-16 kollegaer med lyst til at cykle. Vælg gerne nogle med gode ben – og nogle, der kunne trænge til at bruge benene lidt. Find på et godt navn til holdet. Og hvis jeres arbejdsplads har andre hold med, så smut forbi og lov dem baghjul – det styrker motivationen!

Du skal melde holdet til her på vcta.dk - men det er en god idé at printe og hænge tilmeldingsskemaet op, for at opmuntre flere kollegaer til at cykle med.

Du og dine holdkammerater kan I vinde spændende rejser, nye cykler og mere - se hvad I kan vinde her

OBS! Det kræver ikke noget særligt at være kaptajn - men har du lyst til at gøre lidt ekstra, kan du bruge siden her til at finde inspiration.