Elcyklen er sundere end sit rygte

Skrevet d. 26. april 2018

 

Det er en udbredt opfattelse, at cykling på elcykler er en slags snyd, der ikke tæller som rigtig motion. Nu har et norsk forskerhold punkteret myten.

Det er sundt at cykle til arbejde. Også på elcykel. Det viser en ny norsk undersøgelse, der har sammenlignet sundhedseffekterne af cykel og elcykel.

I forsøget skulle otte personer køre forskellige ruter på både en almindelig cykel og på elcykel.

Målingerne viste, at alle deltagere var moderat eller intensivt fysisk aktive 95 pct. af tiden – uanset hvilken cykel de brugte.

På elcyklen brugte deltagerne 51 pct. af deres lungekapacitet, og den almindelige cykel brugte de 58 pct.

Professor i Folkesundhed ved Universitet i Agder, Elling Bere, står bag undersøgelsen. Han er overrasket er positivt overrasket over resultatet:  – Elcykling giver god motion, og det tror jeg overrasker mange. Det overraskede i hvert fald mig. Jeg havde forventet at finde en meget større forskel mellem almindelig cykling og elcykling, siger han.

Læs mere om undersøgelsen på forskning.no