Godt pumpet!

Du kender det sikkert godt. Dækkene trænger til lidt luft, og så får de ellers med pumpen, til det synger i ringene. Det kan være godt, hvis det er en racer, og skidt hvis det er en MTB. Her får du cykelmekaniker Magnus Lindhardt Jørgensens bedste råd til velpumpede dæk.

Både for lavt tryk og for højt tryk har ulemper for sikkerhed, holdbarhed og kørekomfort, så det kan rigtig godt betale sig at holde øje med, at der er det rigtige tryk i dækkene:

FOR LAVT TRYK:

  • Giver mere modstand og gør cyklingen tungere
  • Giver større risiko for punktering
  • Øger slitagen på dækket og dermed risikoen for skader på fælgen

FOR HØJT TRYK:

  • Giver øget slitage på dækket
  • Forringer grebet mod underlaget og øger derfor risikoen for udskridning
  • Gør cyklingen mere ubekvem, hård og bumpende

Hvad er så lige det rigtige tryk?

For det meste står det på dit dæk, hvilket tryk de skal have - det angives i PSI eller i Bar. Det er jo bare ikke altid, man lige har et manometer ved hånden.

– Man kan også sagtens tjekke det med fingrene, fortæller Magnus. – Hvis du presser med et par fingre mod dækket midt på slidbanen, lige når du har pumpet, skal du regne med, at dæk på racere og touringcykler skal føles ret hårde og ikke give sig meget, mens dæk på mountainbikes og crosscykler skal kunne give sig lidt.

Han giver det råd, at du første gang får pumpet dækket hos cykelsmeden, så du får en fornemmelse af, hvad det rigtige dæktryk er. Nu er der bare lige det med dæktrykket, at det skal passe til den vægt, cyklen skal bære. En tung rytter skal eksempelvis pumpe lidt hårdere end en let. Det bedste indtryk får man derfor ved at bruge sin kropsvægt:

– Læn dig ind over sadlen med hele din kropsvægt, og se hvor meget dækket synker. Hvis du også skal have bagage på cyklen, er det en god idé at pakke det på først, så du får den samlede vægtbelastning. For touring- og hverdagscykler gælder som tommelfingerregel, at der skal være en lille smule affjedring. Hvis dækket synker mere end 20 procent, skal det have mere luft. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at være opmærksom på, at det bagerste dæk belastes mere end det forreste.

– Det er faktisk noget de fleste ofte glemmer. Dæktrykket skal altid tilpasses forskelligt for og bag, og typisk er det også over baghjulet, at størstedelen af bagagen pakkes.

Hvis du presser med et par fingre mod dækket midt på slidbanen, lige når du har pumpet, skal du regne med, at dæk på racere og touringcykler skal føles ret hårde og ikke give sig meget, mens dæk på mountainbikes og crosscykler skal kunne give sig lidt.

Pump en gang om måneden

Normalt bør det ikke være nødvendigt at pumpe dækkene mere end en gang om måneden. Oplever du, at du skal pumpe hele tiden, har du det, der kaldes en siver. Det kan skyldes, at ventilen enten er defekt, fyldt med snavs eller ikke er lukket helt.

– Start med at sikre, at der ikke sidder snavs i ventilen, forklarer Magnus. – Pust selv eller anvend trykluft. På almindelige Dunlopventiler (se nedenfor) kan du tage selve gummiventilen ud og rense den. Sørg dernæst for, at gevind og propper er skruet ordentlig til. Hvis intet af dette hjælper, er ventilen formodentlig ødelagt, og så skal der en ny slange til.

Hvilken pumpe skal du bruge?

Det er med pumper som med sko, man skal have en til hver lejlighed.

– En gulvpumpe er uden tvivl den nemmeste at pumpe med. Den er stabil, kræver færrest kræfter, og så fås den også med manometer til at måle dæktrykket med. Til gengæld er den svær at have i tasken, så det er typisk en hjemmepumpe.

En lille håndpumpe er altid god at have med sig, hvis dækkene lige skal have et par pust, eller hvis du punkterer undervejs. Den er til gengæld lidt mere besværlig at pumpe med.


  • Kend din ventil, før du køber pumpe

    Der findes tre forskellige typer ventiler, som oftest passer til tre forskellige slags cykler. Typen af ventil er afgørende for, hvilken pumpe du kan anvende. Mange pumper kommer med flere pumpehoveder, så man kan anvende den til alle ventiltyper, alternativt kan man også købe en ventiladapter. De tre typer ventiler er:

    RACERVENTILEN:
    Sidder ofte på racere, touringcykler og moderne mountainbikes (MTB). Du skal åbne den lille prop i spidsen af ventilen, før du kan pumpe. Tag en ventiladapter med i lommen, så kan du nemlig også pumpe dine racerdæk på tankstationen. Ønsker man at lukke luft ud, gøres dette nemt ved at løsne og trykke på selve ventilpinden. Husk at skrue den til igen. – En racerventil et lidt mere følsom og kan være en anelse mere besværlig at få pumpen på, fortæller Magnus. – Man skal derfor være forsigtig med ikke at knække eller bøje selve ventilpinden.

    AUTOVENTILEN:
    Sidder ofte på store dæk. Fx på MTB, BMX og ladcykler. Skal pumpes med et særligt ventilhoved, der trykker den lille udløser i ventilen ned. – Ventilen er af samme type, som bruges på biler og kan derfor pumpes på tankstationen. Ønsker man at slippe luft ud, kan man trykke på den lille pind midt i ventilen. Med tankstationens pumper er det oftest også muligt at mindske trykket i dækket.

    DUNLOPVENTILEN (almindelig ventil):
    Sidder ofte på børnecykler og almindelige hverdagscykler. Tit kan man bruge racerventil-hullet på en cykelpumpe til en Dunlopventil. Ønsker man at lukke luft ud, skal man skrue det lille gevind løs og hive ud i selve ventilstykket. Husk at skrue den til igen. – Denne type ventil er lidt mere modtagelig over for snavs og kan oftere blive utæt, hvis noget sætter sig ind i selve ventilstykket. Til gengæld er det nemt at skifte det lille ventilstykke uden et behøve at skifte hele slangen, afslutter Magnus.

Læs også

Køb T-shirten

Årets T-shirt er både behagelig at cykle i og bæredygtigt produceret af 100 % genbrugsmaterialer.

Læs mere

Undskyldning: Jeg skal have alt muligt med!

Du vil så gerne cykle, men det går "desværre" ikke, for du skal jo aflevere børn og købe ind på vejen. Læs de gode råd til hvordan du får det hele med på cyklen.

Sådan pakker du cyklen

Guide: God kørestil i regnvejr

Her får du 5 tip til smil og god stil på en sjaskvåd cykeltur.

Læs her