Undskyldning: Det er for kedeligt!

Du ved, det er sundt at cykle. Men du gider ikke! Det er ALT for kedeligt, for der er så langt, ruten er trist, og du vil faktisk hellere se maling tørre end at cykle til arbejde. Men giv ikke op – vi giver dig cykelglæden tilbage med 5 fif til en sjovere cykeltur.

1) Lad tankerne flyve

Cykeltid er alene-tid. Nyd det! På cykelturen er der ingen, der forstyrrer dig. Her er du på sikker afstand fra ubesvarede mails, krævende børn og urimelige chefer. På cyklen bliver hjernen blæst igennem, og du har tid til at tænke på dine yndlingsemner. Måske får du endda en genial idé? Altså Einstein udtænkte efter sigende relativitetsteorien på en cykeltur - vi siger det bare.

Jeg fik idéen, mens jeg cyklede.Albert Einstein

2) Acceptér at du er en selskabspapegøje

Måske har du allerede fået nok geniale ideer. Du synes bare, det er hyggeligst at være to. Løsning: Find en makker, du kan følges med – fx din partner, nabo eller kollega. Selvom I bare følges lidt af vejen, giver det masser af motivation og godt humør at cykle sammen.

3) Spørg Hemingway eller Rihanna

Hvis ingen du kender, skal samme vej som dig, så hyg dig i stedet med en god podcast, en lydbog eller din yndlingsmusik, som du kan synge med på. Så flyver tiden afsted!
Husk: Du skal selvfølgelig stadig kunne høre trafikken og koncentrere dig om at cykle - uanset hvor god en sang, du hører...

4) Brug din fantasi

Hvis din cykeltur føles uendeligt lang og ensformig - så tænk den sjovere! Ifør dig en imaginær gul trøje og forestil dig, at du er en legendarisk cykelrytter midt i en spændende tour-etape. Din lokale bakke kunne da godt ligne et bjerg i alperne – og fodgængerne er måske dit heppekor? Stop ved forplejningszonen – et bageri på vejen – og forkæl dig selv og dine kollegaer med morgenbrød.

5) Find en anden rute

Hvis intet af dette løser dit problem – så ER din cykelvej måske bare for kedelig. Find en anden og mere spændende rute: Gå ind på Google Maps og se de forskellige ruteforslag mellem dit hjem og job. Med Googles street view-funktion kan du zoome ind og se om der er cykelsti på veje, du ikke kender. Er din nye rute lidt længere? Fedt, så får du mere motion!


  • Kom op på cyklen i september

    Det er nemmere og sjovere at komme i gang med at cykle, når du ikke er alene om det. Meld dig og dine kollegaer til VI CYKLER TIL ARBEJDE, hvor det gælder om at cykle mest muligt i en måned. Hver dag på cyklen giver point og I kan vinde rejser, cykler og andre skønne præmier. Tilmeld holdet her

Læs også

Undskyldning: Min mascara løber!

Sorte rander rundt om øjnene klæder kun en panda. Så her får du fem tip, der sørger for, at din mascara ikke løber løbsk, når vejret er vådt.

Ja tak, giv mig fem tip

Præmier: Det kan I vinde!

Du og dine kollegaer kan vinde rejser, cykler og mange andre lækre præmier i VI CYKLER TIL ARBEJDE.

Se alle præmierne her

Tilmeldingen er åben

Vi cykler i hele september! Prik til kollegaerne: Sæt et cykelhold og meld jer nu.

Klik her for tilmelding