Undskyldning: Det regner og blæser

Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, siger din cyklende kollega lovligt friskt. Skeptisk kigger du ud på slagregnen. Hvordan bliver man SÅ glad for det danske vejr – hvad er det for tricks, din kollega har i ærmet?

Trick nummer 1) Se vejret live – og styr uden om regnen

Din cyklende kollega elsker DMI’s radarer! For de overvåger jo vejret og viser al nedbør over dansk område. På små film kan du se, om der er regn på vej mod dig – og hvor meget regn. Heldagsregn kan du ikke gøre så meget ved. Men byger – dem kan du nemt hacke, bare tag en ekstra kop kaffe!

Trick nummer 2) Køb det RIGTIGE regntøj

Hvad gør din kollega så med heldagsregn? Nu kender du ham jo lidt bedre end os – men vi tror, han siger: ”Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr – der er kun noget, der hedder forkert påklædning.”

Så du skal have det rigtige regntøj – og det er sådan noget, hvor du ikke får våde knæ og noget, der ligner en fugtig hagesmæk på brystet.

Gå efter regntøj, der:

  • lover at klare et vandsøjletryk på mindst 4000 mm.
  • har tapede sømme og dækkede lynlåse
  • kan lukkes tæt i kraven
  • har god ventilation – fx udluftning under armene
  • har så lange ærmer og ben, at du kan strække armene uden at få våde ærmer – og bøje benene uden at få våde bukser!

Tip: Vaskemaskinen forringer imprægneringen på dit regntøj – den kolde bruser er bedre!

Trick nummer 3) Say cheeeeese!

Du har hentet DMI’s vejrapp og købt byens bedste regntøj. Men du føler dig ikke som den topfriske type, der forcerer regnvejr? Vi har spurgt din cyklende kollega, hvad du skal gøre, og han siger: ”Fake it, till you make it!” Det er bare vand, og det kan ikke skumles væk – så ret ryggen og smil til verden, indtil det føles helt naturligt.

Trick nummer 4) Køb en vandtæt cykel

Hvis regntøj ikke lige er dig, så tag en vogn! En kabinecykel er godt nok spidsen af en jetjager dyrere end et sæt godt regntøj, men du bliver ALDRIG våd.

Bonusfordel: Du kommer hurtigere på arbejde, end din ellers så friske kollega - topfart 60 km i timen.

Trick nummer 5) OMG, nu blæser det også – hvad gør du?

Ja – det blæser i Danmark. Og ja, det er der naturligvis også råd for. Her er tre muligheder til en start:

  • Du cykler kun den vej, vinden blæser (og tager toget hjem)
  • Du siger ”fedt, blæsten er min bedste træningsmakker, jeg kommer i ULTIMATIVT god form!”
  • Du køber en elcykel og er ligeglad!

Trick nummer 6) Prøv med noget gruppepres!

Vi har gemt det bedste råd til sidst. Intet er så effektivt som socialt pres. Så hvis du gerne vil i gang med at cykle, men synes det er liiiiidt svært at komme ud – så samler melder du bare dig selv og kollegaerne til VI CYKLER TIL ARBEJDE og lover dem at cykle for holdet i hele september måned.

Kom op på cyklen i september

Det er nemmere og sjovere at komme i gang med at cykle, når du ikke er alene om det. Meld dig og dine kollegaer til VI CYKLER TIL ARBEJDE, hvor det gælder om at cykle mest muligt i en måned. Hver dag på cyklen giver point og I kan vinde rejser, cykler og andre skønne præmier

Tilmeld holdet her

Kender du én, der altid er fuld af gode undskyldninger for ikke at cykle?

Send dem ind på vores guide - så hjælper vi dem op på cyklen!

Læs også

5 gode grunde til at cykle med

Vil du gerne i gang med at cykle mere i hverdagen? Kniber det med motivationen? Så er VI CYKLER TIL ARBEJDE lige noget for dig!

Læs mere

Bliv holdkaptajn og vind en cykel!

Alle holdkaptajner, der er tilmeldt VI CYKLER TIL ARBEJDE senest 31. august, er med i lodtrækningen om en lækker Nishiki Rush-cykel.

Læs mere

Tilmeldingen er åben

Vi cykler i hele september! Prik til kollegaerne: Sæt et cykelhold og meld jer nu.

Klik her for tilmelding