VI CYKLER TIL ARBEJDE sammen – hver for sig

Vi tager forskud på cykelglæden med en opvarmings-udgave af VI CYKLER TIL ARBEJDE fra 18. maj - 26. juni. Det er gratis at være med for alle, der er tilmeldt september-kampagnen.

I år har vi udskudt VI CYKLER TIL ARBEJDE til september på grund af corona-situationen. Men allerede nu trænger vi seriøst til vores daglige cykelture med masser af frisk luft og god motion, som både booster vores sundhed og gode humør.

Men det kan være svært at motivere sig selv til at få cyklet. Derfor kan du allerede i maj og juni være med i en corona-opvarmnings-udgave af VI CYKLER TIL ARBEJDE, som er gratis for alle, der er tilmeldt september-kampagnen.

Se hvem, der allerede cykler med i Opvarmningen

Hver dag på cyklen giver point – også alle dine cykelture fra hjemmekontoret.

Sådan cykler du med
Du deltager med dit VI CYKLER TIL ARBEJDE-cykelhold - men fordi vi holder afstand og jo ikke altid mødes på en fælles arbejdsplads, er det solo-præstationerne, der tæller i maj og juni. Hver dag på cyklen giver point – også alle dine cykelture fra hjemmekontoret.

Endnu ikke tilmeldt? Find 2-16 kollegaer og meld jer til her

Du skal faktisk bare tænke på at cykle mest muligt fra 18. maj til 26. juni - og indtaste dine cykeldage og kilometer her på vcta.dk. Der er præmier på højkant, ugentlige konkurrencer og motiverende challenges. Og du behøver ikke cykle med fra starten: Alle er velkomne efterhånden som I melder jer til september-kampagnen.

Tip: Selvom vi cykler hver for sig, er det stadig helt oplagt, at du og dine kollegaer opmuntrer hinanden til at cykle så meget I kan. Det kan fx være på mail eller video-peptalks - eller I kan heppe på hinanden fra hver jeres ende af cykelstativet. Uanset metoden, så er det stærkt motiverende at forpligte sig til at cykle over for hinanden!

Meld jer til nu
Sæt et cykelhold med 2-16 kollegaer til VI CYKLER TIL ARBEJDE i september - så får du automatisk tilsendt en mail med oplysninger om hvordan dit hold deltager i opvarmnings-kampagnen i maj og juni.

  • Tip: Brug evt. det digitale tilmeldingsskema til at sætte holdet. Læg det på jeres fælles drev og fyld holdet op - så er det let at kopiere deltagerne ind i tilmeldingsflowet, når du melder holdet til her

Begræns belastningen på den kollektive trafik ved at cykle til arbejde mens samfundet gradvis genåbnes

Cyklistforbundet kører en opvarmningsudgave af VI CYKLER TIL ARBEJDE fra d. 18. maj og frem til skolernes sommerferie d. 26. juni, mens samfundet og virksomhederne gradvis genåbnes. Det sker bl.a. for at understøtte transportministeriets opfordring til at gennemføre tiltag, der mindsker belastningen af den kollektive transport - særligt i myldretiden. Læs mere på transportministeriets hjemmeside.

Læs også

Tilmelding

Vi cykler i hele september! Prik til kollegaerne: Sæt et cykelhold og meld jer til senest 28. august.

Klik her for tilmelding

Hvem er med?

Se hvilke virksomheder og cykelhold, der allerede er meldt til.

Læs mere

Opvarmning: Konkurrencer & præmier

Kør med i "Ugens udfordring" - og vind præmier!

Læs mere
  • Region Hovedstaden er partner på opvarmningen til VI CYKLER TIL ARBEJDE