Vi cykler til arbejde_Søren Hytting

Få en sundere og grønnere arbejdsplads:

VI CYKLER TIL ARBEJDE 2020

Danmarks største motionskampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE får hvert år tusindvis af medarbejdere op på cyklerne. Kampagnen er en god anledning til at bakke op om jeres cyklende medarbejdere og sætte fokus på grøn transport.

Vær med i Danmarks største motionskampagne

VI CYKLER TIL ARBEJDE er en landsdækkende kampagne, der sætter fokus på motion og klimavenlig transport. Med kampagnen opfordrer vi ansatte på alle landets arbejdspladser til at cykle til arbejde i en hel måned. VI CYKLER TIL ARBEJDE er med til at motivere jeres medarbejdere til at cykle - og styrker samtidig en række positive budskaber om, at I er en grøn og sund arbejdsplads, der promoverer en klimavenlig og aktiv livsstil. I år kører VI CYKLER TIL ARBEJDE 1. - 30. september 2020. Hent kommunikationspakken for virksomheder her - og få medarbejderne op på cyklerne i september.


  • Opvarmning: VI CYKLER TIL ARBEJDE sammen - hver for sig!

    I år har vi udskudt VI CYKLER TIL ARBEJDE til september på grund af corona-situationen. Men mange medarbejdere savner allerede nu den daglige cykeltur og den gode motion, der følger med.

    Derfor inviterer vi din virksomhed cykle med i vores helt særlige afstands-opvarmnings-udgave af VI CYKLER TIL ARBEJDE 2020, der kører fra 18. maj - 26. juni. Det er gratis at være med for alle, der er tilmeldt september-kampagnen, og tilmeldingen er åben i hele perioden.

    Læs mere om opvarmnings-kampagnen her

5 gode grunde til at melde virksomheden til

  • Fysisk aktivitet i hverdagen giver sundere medarbejdere med færre sygedage
  • VI CYKLER TIL ARBEJDE er en hold-konkurrence - det styrker fællesskabet på arbejdspladsen
  • Kampagnen styrker virksomhedens CSR-profil og er en god mulighed for at vise, at I er en grøn virksomhed
  • Flere cyklister på arbejdspladsen giver mindre trængsel og forurening
  • Den daglige cykeltur giver motion og frisk luft - og det betyder mere energiske og veloplagte medarbejdere

Der er mange gevinster ved at være med:

Fællesskabet får flere til at cykle

I VI CYKLER TIL ARBEJDE er man på hold med 2-16 kollegaer, det koster 75 kr. pr deltager. Forskning viser nemlig, at gruppedynamikker styrker motivationen, og derfor er VI CYKLER TIL ARBEJDE en rigtig effektiv måde for at komme i gang med at cykle - og holde motivationen kørende dag efter dag:

Det er klokkeklart, at dét med at forpligte sig i en gruppe virker rigtig godt. At opleve sig selv som en del af et større fællesskab, der arbejder mod samme mål er meget motiverende. Det skaber et tilhørsforhold og i dette tilfælde også et meningsfuldt fællesskab på arbejdspladsen. Og hvis du en dag ikke cykler, skal du nok blive konfronteret med det af kollegaerne – det er effektiv social nudging, og med stor sandsynlighed vil du vælge at cykle den næste dag.Thomas Bredahl, lektor og ph.d., forsker i motivation og adfærdsændring på Syddansk Universitet.

Vi cykler mod FNs verdensmål

Som arbejdsplads kan flere cyklende medarbejdere forbedre jeres CO2 -regnskab og på den måde kan I tage endnu større del i den grønne omstilling.

  • Hver medarbejder sparer fx 330 kg CO2 om året ved at cykle seks kilometer om dagen fremfor at tage bilen. Og det gør en seriøs forskel både for den enkelte og for samfundet: Cykling er faktisk med til at opfylde hele 11 af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Fx målene om sundhed, klima og bæredygtige byer og lokalsamfund. Læs mere om FNs verdensmål

Bedre trivsel og færre sygedage

Hver gang en medarbejder skifter passiv transport ud med cykling, kan det også mærkes på bundlinjen. Beregninger viser, at det i gennemsnit sparer fem sygedage pr. medarbejder om året. Det giver en økonomisk besparelse på ca. 10.000 kr. pr. medarbejder om året. Forskning viser desuden, at cyklende medarbejdere føler sig gladere, mindre stressede og mere produktive. En stor undersøgelse fra den engelske udgave af VI CYKLER TIL ARBEJDE har tilmed påvist, at cykling fører endnu flere sunde vaner med sig – fx sundere kostvaner og rygestop.

Læs artikel: "Forskerne har talt: Cykling er godt for krop og sjæl"

VI CYKLER TIL ARBEJDE er en god start på sommeren og et værdsat event i PFA. Udover at vi anstrenger os ekstra for at få cyklet hele eller bare lidt af vejen til og fra arbejde, med alle de gode konsekvenser det har for sundheden og miljøet, så styrker det også fællesskabsfølelsen. Og når man så ovenikøbet har vinderholdet med, som PFA havde i 2019, så er der ekstra smil på læben. Tak for endnu en god oplevelse.Mirian Weber, HR ansvarlig for Sundhed & Forebyggelse, PFA

Det er nemt - og sjovt - at være med:

Samlet fakturering

Tilmelder I mere end 100 medarbejdere, kan vi tilbyde jer samlet fakturering. Så sender vi én samlet faktura for alle virksomhedens deltagere. Det letter betaling og bogføring for jer og jeres ansatte kommer nemmere igennem tilmeldingen. Hvis I kunne tænke jer at høre mere, så kontakt jus@cyklistforbundet.dk

Deltagerstatistik og interne konkurrencer

Vi har erfaring med, at mange virksomheder bruger VI CYKLER TIL ARBEJDE som platform for egne arrangementer og konkurrencer. Vi vil gerne understøtte disse initiativer ved at tilbyde løbende statistik på virksomhedens resultater.

I vores statistikmodul finder I data på både hold-, virksomhed-, kommune-, og regionsniveau. Brug modullet til at konkurrere internt, udfordre nabovirksomheden eller se hvordan I klarer jer i forhold til resten af landet. Som noget nyt tilbyder vi også alle virksomheder en samlet rapport over de aggregerede effekter af VI CYKLER TIL ARBEJDE på medarbejder sundhed, miljø og klima.

Kontakt

Kampagneteamet sidder klar til assistere. Kontakt os på tlf. 33 32 31 21 alle hverdage kl. 10-12 og 13-15 eller skriv til os på vcta@cyklistforbundet.dk

Læs også

Sådan får I mest ud af VI CYKLER TIL ARBEJDE

Få inspiration til hvordan jeres arbejdsplads kan gå aktivt ind i VI CYKLER TIL ARBEJDE - og få endnu flere medarbejdere op på cyklerne.

Læs mere

Bliv Cykelvenlig Arbejdsplads

Bak op om sund og bæredygtig transport - bliv certificeret som Cykelvenlig Arbejdsplads efter fælleseuropæiske standarder med guld, sølv eller bronze.

Læs mere her

Forskerne har talt: Cykling er godt for krop og sjæl

En cykeltur til arbejde har flere positive sidegevinster, end vi tænker over i det daglige.

Læs hvad forskerne har fundet ud af