Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Årets Cykelpendler 2023

Alle hverdagens cykelhelte er superseje! Men hvilken hverdagscyklist er særligt sej? Det finder vi ud af i denne nye konkurrence, hvor vi er på jagt efter Årets Cykelpendler 2023. Der er en eksklusiv elcykel fra Gazelle på højkant, og du kan både nominere en kollega eller dig selv til prisen.

Hvem kan nomineres?

Årets Cykelpendler 2023 er en deltager, der gør noget ekstra for at cykle til arbejde. Det kan fx være en kollega, der har meget langt til arbejde, eller som er nødt til at forcere en masse stejle djævlebakker for at komme frem. Måske er det en, der cykler hver eneste dag, hele året rundt og i al slags vejr - eller som trods gentagne punkteringer og knækkede kæder alligevel insisterer på at cykle til arbejde. De eneste kriterier er, at der er tale om en ægte 'hverdagens cykelhelt' - og at den nominerede er tilmeldt VI CYKLER TIL ARBEJDE.

Sådan nominerer du din kollega eller dig selv

Nominer din kandidat senest 2. juni 2023 – send navn, holdnavn og begrundelse til konkurrence@cyklistforbundet.dk og skriv ”Årets Cykelpendler” i emnefeltet.*

Vinderen får direkte besked - og offentliggøres på vcta.dk 14. juni 2023


*Når du deltager i konkurrencen, giver du os samtidig lov til at dele jeres fantastiske, inspirerende og skønne billeder og historier i VI CYKLER TIL ARBEJDE-sammenhæng.

Om præmien

Årets Cykelpendler 2023 vinder en eksklusiv Gazelle Chamonix C7 HMS. Elcyklen er i høj kvalitet og har et kraftigt batteri med lang rækkevidde. Dens brede dæk, ergonomiske håndtag og forgaffelaffjedring sikrer komforten. Hydrauliske skivebremser giver konktrolleret opbremsning af hensyn til sikkerheden, mens syv gear og justerbart styr giver ubegrænset cykelsjov. Værdi: 25.999 kr.

Læs mere om Gazelle Chamonix C7 HMS

Læs også

Nominér Årets Debutant 2023

Har du eller din kollega sadlet om fra bil, bus eller tog - og kommet i gang med at cykle til arbejde i maj? Så nominer dig selv eller din seje kollega til Årets Debutant - og vind en fed cykel.

Læs mere

Nominér Årets Holdkaptajn 2023

Er din holdkaptajn årets bedste? Så nominer hende eller ham til prisen som Årets Holdkaptajn 2023.

Læs mere

Særkonkurrencer 2023

Det er cykeldagene, der tæller i konkurrencen om holdpræmier. Men du kan også vinde ekstra præmier i særkonkurrencerne. Kør fx med i "Omvejs-onsdag" og "Hent en kollega-dag" - eller få prisen for årets bedste holdnavn.

Læs mere