Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Hent en kollega-dag 2022

Tirsdag d. 10. maj fejrer vi fællesskabet og cykelglæden - og får ekstra kilometer i benene.



VINDERNE ER FUNDET:

Tak for en skøn kollegadag og for alle de mange billeder med maksimal cykelglæde! Vi har trukket lod og siger tillykke til vinder-duoen Mikael Stendorff Nielsen og Lars Erik Bertelsen fra holdet VEKS 2 hos VEKS - der endda også fik gaflet Djævlebakke-trofæet i samme omgang.

Mikael skrev i sin mail:

"En herlig vindstille morgen cykeltur til jobbet (solen tittede lige frem), hvor jeg samlede Lars op på vejen lige før vores ”djævlebakke” over jernbanen. God start på en dejlig dag 😉"


Se et udpluk af billederne fra Hent en kollega-dag her (galleriet er under opdatering)

Sådan er konkurrencen:

Det gælder i al enkelthed om at hente og følge en kollega - fx en holdkammerat - til arbejde på cykel tirsdag d. 10. maj. Så er I begge to med i konkurrencen om 2 x 2 gavekort til biografbilletter og VI CYKLER TIL ARBEJDE-T-shirts.

SÅDAN VINDER I:

I skal blot dokumentere jeres cykeltur ved at sende et foto, holdnavn og kort beskrivelse af jeres cykeltur* til konkurrence@cyklistforbundet.dk senest d. 11. maj - skriv "kollega" i emnefeltet. Du kan også poste det på Facebook eller Instagram #Kollegadag #ViCyklerTilArbejde

Sådan finder vi vinderne:

Vi trækker lod blandt alle deltagere, der har hentet en kollega d. 10. maj og indsendt dokumentation for cykelturen senest d. 11. maj. Vinderen får direkte besked - og offentliggøres her på siden senest d. 10. juni.

  • BONUS: Du kan give dig selv kollega-trofæet på din profil efter cykelturen :-)

    Læs mere om trofæerne her

    *Når du deltager i konkurrencen, giver du os samtidig lov til at dele jeres inspirerende og skønne billeder og historier i VI CYKLER TIL ARBEJDE-sammenhæng.

Læs også

Nu kan du også registrere din fritidscykling

Mange deltagere har efterspurgt muligheden for også at kunne registrere fritidscykling. Derfor ruller vi i år en ny fritids-konkurrence i gang - sideløbende med den klassiske VI CYKLER TIL ARBEJDE med de "almindelige" cykeldage.

Læs mere

Får du ugens gule førertrøje?

I hele maj gælder det om at cykle flest mulige dage - og også gerne en hulens bunke kilometer. Gør du begge dele? Så kan ugens gule førertrøje blive din! Vi sætter 4 gule trøjer på højkant i maj.

Læs hvordan du vinder

Årets debutant 2022

Har du eller din kollega sadlet om fra bil, bus eller tog - og kommet i gang med at cykle til arbejde? Så nominer dig selv eller din seje kollega til Årets debutant - og vind en fed cykel.

Læs mere