Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Omvejs-onsdag: Kør en omvej - og vind en fed rygsæk

Onsdag d. 18. maj gælder det om at cykle mere end du plejer. Det giver nemlig både ekstra kilometer i benene OG god træning for hjernen, som bliver stimuleret, når du kører en anden vej, end du plejer. Og så kan du ovenikøbet vinde noget!

  • Vi trækker lod blandt alle, der onsdag d. 18. maj 2022 cykler længere end de plejer - og som dokumenterer cykelturen. PRÆMIE: Vinderen kan cykle afsted med en fed Ortlieb Velocity-rygsæk, der både er rummelig, robust og 100 % vandtæt.

Sådan er du med

Du kan cykle en omvej alene - men det tæller selvfølgelig også at cykle en tur sammen med dine kollegaer før eller efter arbejde. Bare du cykler længere, end du plejer!

Arbejder du hjemme? Du kan sagtens cykle med alligevel: Find ud af hvor langt du normalt cykler til og fra arbejde. Kør så en tur, der er længere end din sædvanlige rute. Det kan være før, efter eller i løbet af arbejdsdagen.

Sådan vinder du

Vi trækker lod blandt alle deltagere, der har cyklet længere end de plejer onsdag d. 18. maj og indsendt dokumentation for cykelturen senest d. 20. maj. Du kan dokumentere på tre måder:

  • Upload et foto fra din omvej med kort beskrivelse af omvejen på Instagram med #OmvejsOnsdag #ViCyklerTilArbejde

  • Upload et foto med kort beskrivelse af omvejen på Facebook

  • Send en mail med foto og kort beskrivelse af din omvej til konkurrence@cyklistforbundet.dk

Vinderen får direkte besked - og offentliggøres på vcta.dk senest 10. juni.

*Når du deltager i konkurrencen, giver du os samtidig lov til at dele jeres fantastiske, inspirerende og skønne billeder og historier i VI CYKLER TIL ARBEJDE-sammenhæng.

Læs også

Særkonkurrencer

Det er cykeldagene, der tæller i konkurrencen om holdpræmier. Men du kan også deltage i særkonkurrencer, hvor der både er udfordringer og præmier på højkant.

Læs mere

Kristen fik en cykeltatovering

Vi er mange, der er glade for vores cykler. Men nok ikke HELT så begejstrede som Kristen fra Texas, der var med i sidste års VI CYKLER TIL ARBEJDE. Kristen blev så bidt af at cykle, at hun fik tatoveret sin elskede lyseblå jernhest på armen.

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan kommer du i gang med at cykle

Vi ved godt, at det er sundt at cykle. Alligevel kan det være svært at finde motivationen. Men faktisk kan vi med ganske få virkemidler motivere os selv til at komme i gang med at cykle i hverdagen. Her får du 5 gode råd fra Chris MacDonald.

Læs de gode råd