Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Del din september-cykeltur og vind!

Noget af det bedste ved at cykle til og fra arbejde, er alle de indtryk og oplevelser man automatisk får med på vejen: Solens varme i ansigtet, blomster der dufter, en sjov sky på den dybblå september-himmel, faldende kastanjer, en snegl på vejen, svampe i grøftekanten ... og alverdens andre ting.

Vi fejrer alle hverdagens små og store cykeloplevelser med en konkurrence:

Vis os hvad du oplever du på din september-cykelvej. Hvilken flot, sjov eller pudsig ting cykler du forbi på din vej til eller fra arbejde?

Hop af cyklen, snup et billede og send det til os senest mandag d. 20. september*. Send det til konkurrence@cyklistforbundet.dk - skriv "september" i emnefeltet. Vi finder trækker lod blandt alle indsendte billeder.

Præmien
Vinderen kan dække op til efterårets hyggeligste stunder med et smukt sæt Lars Rank keramik bestående af to kopper, to tallerkener og en mælkekande fra det fine stel Colours. Værdi: 1.475 kr.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres 28. september på vcta.dk.

*Når du deltager i konkurrencen, giver du os samtidig lov til at dele jeres inspirerende og skønne billeder og historier i VI CYKLER TIL ARBEJDE-sammenhæng.


September-cykelvej

Tak for de mange indsendte billeder, der alle er med i lodtrækningen. Her kan du se et udpluk: