Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Bøger med cykler

Vi har udvalgt ti af vores favoritcykelbøger, hvor cyklen er i centrum af de gode historier, poesien, træningen og spændende rejser, du kan drømme dig ud på. Gå på opdagelse og få inspiration til sommerens læsning. 


Drømmenes cykelregister

Af Erlend Loe (2025)

Mød Solveig: 27 år gammel, én tooghalvfjerds høj, alt for mange kærester og lidt for få job. Men hendes største problem er, at hun gang på gang er offer for cykeltyveri i sine drømme, som til hendes store overraskelse ikke er dækket af indboforsikringen. Hun ser sig nødsaget til at sætte en stopper for det én gang for alle. Solveig har jo altid drømt om at blive til noget, så hun sætter sig for at blive en frontfigur for alle dem, som er blevet offer for cykeltyveri i drømme.

Drømmenes cykelregister er en vaskeægte solskinshistorie og en underfundig undersøgelse af hvad der kan ske, når man følger sine drømme


The New Grand Tour Cookbook 2

Af Hannah Grant (2023)

The New Grand Tour Cookbook er den anden i sin serie. Bogen indeholder mere end 120 nemme og lækre Tour-opskrifter, og interviews med blandt andre Mads Pedersen, Magnus Cort, Cecilie Uttrup, Michael Mørkøv, Julie Leth og Lasse Norman Leth.

Spis dig igennem rytterens signaturretter derhjemme - server fx Mads Pedersens livret og Kasper Asgreens yndlingsdessert, eller start dagen med Julie Leths overdådige morgenmad.


VELO: De danske verdenscyklister

Af Morten Kirckhoff, Tore Grønne og Bjørn Harvig (2022)

I mere end 100 år har ambitiøse og talentfulde danske cyklister trampet i pedalerne og med høj fart rullet ud i verden. 

Bogen indeholder de vildeste og mest utrolige historier, om hvordan danskere gennem de sidste 100 år, er draget afsted på 2-hjulede eventyr. Vi følger vores modige cyklisters møde med fremmede venner i lande langt borte. Vi får lov at komme med, når de tegner deres egne streger på verdenskortet, mens hjulsporene har fortabt sig i horisonter bag dem


Racercyklen Tommy

Af Sabine Lemire (2024)

Racercyklen Tommy elsker en god spurt. Han er ikke til rust og flade hjul. Tommys stel står skinnende og nypudset, og hans dæk er hårdt pumpede. Han er sådan en racer, mange drømmer om. Derfor holder han sig fra gader og cykelstativer, hvor det vrimler med cykeltyve, når mørket bryder frem.

En dag kommer han til at skubbe til damecyklen Belinda. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, men måske kan der alligevel komme noget godt ud af det.

Den helt perfekte gave til barnedåben eller børnefødselsdagen. 


Coppi og Bartali 

Af Curzio Malaparte (1949)

Rivaliseringen mellem de to cykelhelte Fausto Coppi og Gino Bartali antager episke dimensioner i essayet fra 1949 af den italienske forfatter og krigskorrespondent Curzio Malaparte (1898-1957). Hans skarpe prosa tager læseren med ind i hjertet af cykelsporten, og den berømte duel bliver et billede på kløften mellem tro og rationale, tradition og udvikling i Europa i tiden omkring Anden Verdenskrig.


Piraten, Kannibalen og de andre landevejsrøvere: Cykelhistorier for børn

Af Jakob Staalby (2018)

Med udgangspunkt i cykelsporthistoriens største dramaer har Jakob Staalby forfattet en række hæsblæsende og medrivende fortællinger. I bogen møder læseren cykellegender som Fausto Coppi, Eddy Merckx, Marco Pantani, Bjarne Riis, Alberto Contador m.fl. Fortællingernes scener er de kendte éndagsløb og etapeløb. Bogen indeholder desuden et cykelleksikon for begyndere.

Piraten, Kannibalen og de andre landevejsrøvere er skrevet til drenge og piger i skolealderen, men alle pedalglade sjæle vil nyde fortællingerne om en af de mest vanvittige og medrivende sportsgrene, der findes. 


Tour de France - Den ultimative fortælling om verdens hårdeste cykelløb

Af Joakim Jakobsen (2024)

Joakim Jakobsens klassiker om verdens største cykelløb. Opdateret til og med Tour'en 2021, hvor danske Jonas Vingegaard blev en sensationel nummer to. Det er den ultimative fortælling om, hvordan verdens bedste cykelryttere gennem mere end 100 år har presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.


Fremad

Af Bastian Emil Goldschmidt (2021)

I "Fremad" udfolder Bastian Emil Goldschmidt cykelløbets idealer gennem sportens fortællinger. Fortællinger, hvor styrke og styrt, storhed og sorg lever side om side med cykelrytternes pedaltråd på landeveje og velodromer verden over.

Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter, og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes ‘Coppi og Bartali‘ (2017) vakt begejstring landet over. Bastian Emil er desuden musiker og har turneret i Europa, USA og Rusland som forsanger med bandet Grand Prix.


How to Build a Bike (in a weekend)

Af Alan Anderson (2021)

Den cykel, der er sjovest at køre på, er den cykel, du selv har bygget – og den gode nyhed er, at alle kan gøre det. Denne enkle guide fører dig gennem hele processen: fra at finde ud af, hvad du har brug for, udarbejde specifikationerne og skaffe delene til den hyggelige weekend, hvor du bygger din nye cykel helt fra bunden.

Når cyklen er færdig, skal den naturligvis vedligeholdes, og bogen indeholder lige så klare vejledninger til service og vedligeholdelse. De dyre og besværlige ture til cykelværkstedet bliver dermed fortid.


Cykelmyggen Egon

Af Flemming Quist Møller (1967)

”Cykelmyggen Egon” er Flemming Quist Møllers debut som børnebogsforfatter, og er i dag en af de helt store danske børnebøger, som generationer af børn har elsket. I historien møder vi cykelmyggen Egon, som bliver udklækket med helt særlige evner på sin flotte racercykel.

Flemming Quist Møller har skabt et fantastisk univers med fortryllende tegninger og en spændende og sjov historie til børn i alle aldre.

Læs også

5 fantastiske film med cykler

Efter en lang dag med mange gode cykelkilometer i benene, trænger du nok til at finde sofaen og streame en god film. Her er vores bud på hvad du skal se. Vi har udvalgt 5 spillefilm, hvor cykler, cykling eller cyklister spiller en afgørende rolle.

Læs mere

Cykelfilm for hele familien

Dyk ned i skattekisten af fede film for hele familien. Filmene kommer fra vidt forskellige hjørner af verden, men har det til fælles, at cyklen er et helt uundværligt element. Bør ses skulder ved skulder med masser af popcorn!

Læs mere

Ta' cyklen & vind præmier

Der er masser af fede præmier i puljen. Du og dine kollegaer kan vinde elcykler, cykelgrej, hotelophold og meget andet godt. Jo flere dage I cykler - jo større er chancen for at vinde!

Se alle præmierne her