Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Særkonkurrence:

Snup holdets "vandrepokal"

I hele maj gælder det om at cykle flest mulige dage - og også gerne en hulens bunke kilometer. Gør du begge dele? Så er du med i kampen om den funklende VI CYKLER TIL ARBEJDE-pokal 2023.

Når du gi'r alle dine kollegaer baghjul og lægger dig forrest i feltet i maj, så får du ikke blot æren, men også en flot pokal ud for dit navn på holdoversigten på din profil.

Men hvil ikke på laurbærrene: Der er kun én pokal pr. cykelhold, som løbende kan skifte ejer i maj: Den holdkammerat med flest cykeldage, får automatisk tildelt pokalen. Er I flere på holdet, med samme antal cykeldage? Så tæller kilometerne også med. Den deltager fra hvert hold, der cykler i mål med pokalen, er med i lodtrækningen om den ægte Vandrepokal 2023.

Vi leverer den funklende pokal - blomster, kindkys og sejrsskammel må I selv stå for :-)

OBS! Det er "kun" din hverdagscykling, der tæller med i kampen om pokalen. Cykling i fritiden har sin egen konkurrence.

Læs også

Hvilke trofæer går du efter?

Hop på cyklen i maj og få flotte trofæer. Du kan både snuppe "vandrepokalen" og fejre dine cykelpræstationer med op til otte seje trofæer på din profil.

Læs mere

Du kan også registrere din fritidscykling

Dine cykelture i fritiden er også dejlige, sunde og klimavenlige! Derfor kan du også være med i fritidscyklings-konkurrencen - sideløbende med den klassiske VI CYKLER TIL ARBEJDE med de "almindelige" cykeldage.

Læs mere