Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Ny pris til arbejdspladser:

Pedalkraft-Prisen 2024

Som noget nyt uddeler vi i år en helt ny pris, nemlig Pedalkraft-Prisen, til en virksomhed eller ildsjæl, der har gjort noget ekstra for at få flere til at cykle til arbejde i maj. Kender du nogen, der fortjener prisen?

Har din arbejdsplads gjort noget særligt for at gøre det lettere og sjovere at tage cyklen til arbejde? Har I en eller flere ildsjæle, der spreder cykelglæde og får kampagnen op på den helt store klinge - så flere kollegaer cykler med? Så nominér dem til Pedalkraft-Prisen.

Det kan fx være en virksomhed, som arrangerer fælles morgenmad eller cykelservicetjek, så alle medarbejdere kan cykle sommeren sikkert i møde; en kollega, der hvert år tager teten på at arrangere VI CYKLER TIL ARBEJDE for alle på arbejdspladsen; eller måske en afdeling, som afholder sjove events i løbet af maj for at motivere flere til at tage cyklen.

De eneste kriterier er, at der er tale om nogen, der har gjort noget ekstra for at sprede cykelglæde og engagere medarbejderne i VI CYKLER TIL ARBEJDE 2024.

Nominér dig selv, din kollega eller din virksomhed

Alle kan indstille en virksomhed eller en medarbejder til at modtage prisen. Det kan være virksomheden der indstiller sig selv, medarbejdere, der indstiller deres virksomhed, eller kollegaerne der indstiller en VI CYKLER TIL ARBEJDE-ildsjæl på deres arbejdsplads til at modtage prisen.

Nominer din kandidat senest 4. juni 2024 – send navn og begrundelse til konkurrence@cyklistforbundet.dk og skriv ”Pedalkraft-Prisen 2024” i emnefeltet.*

Vinderen får direkte besked - og offentliggøres på vcta.dk d. 12. juni 2024

*Når du deltager i konkurrencen, giver du os samtidig lov til at dele jeres fantastiske, inspirerende og skønne billeder og historier i VI CYKLER TIL ARBEJDE-sammenhæng.

Om årets præmie

Udover hæder og anerkendelse kommer Pedalkraft-Prisen med et flot diplom, designet af Thomas Iburg, samt en guidet cykeltur på mountainbike med tilhørende frokost for op til 10 personer med Café Parforce. Er vinderen bosat øst for Storebælt, foregår cykelturen i Dyrehaven. Er vinderen bosat vest for Storebælt, kommer vi til jer.

Læs mere om Café Parforce og årets præmie her.

Læs også

Nominér Årets Debutant 2024

Har du eller din kollega sadlet om fra bil, bus eller tog - og kommet i gang med at cykle til arbejde i maj? Så nominer dig selv eller din seje kollega til Årets Debutant - og vind en fed cykel.

Læs mere

Nominér Årets Cykelpendler 2024

Vi kårer en særligt sej hverdagscyklist. Der er en eksklusiv elcykel fra Gazelle på højkant, og du kan nominere en kollega eller dig selv til prisen.

Læs mere

Særkonkurrencer 2024

Det er cykeldagene, der tæller i konkurrencen om holdpræmier. Men du kan også vinde ekstra præmier i særkonkurrencerne. Kør fx med i "Omvejs-onsdag" og "Hent en kollega-dag" - eller nominér dine kollegaer til tre priser.

Læs mere