Vær med i den nye vintercyklingsuge

I januar 2021 er det tid til at finde sin indre viking frem, når vi sadler op til den nye VI CYKLER TIL ARBEJDE- Vintercyklingsuge. Vi cykler hele ugen d. 25.- 31. januar. Det er gratis for alle at cykle med!

Det var skønt at cykle til arbejde i september, da solen skinnede og fuglene fløjtede. Men mange af os - selv de ivrigste cyklister - stiller cyklen væk i vinterhalvåret. Og det er en skam! Altså, vi forstår det på en måde godt: Kulden bider, fingrene er frosne, vejen er glat og det er mørkt både morgen og aften.

  • Men vintercykling har en masse fede fordele, som vi synes du skal prøve sammen med os. Find din indre viking frem og kør gratis med i den helt nye VI CYKLER TIL ARBEJDE-vintercyklingsuge, som kører for første gang i hele uge 4.

Seks grunde til at cykle med:

  • Du har ekstra god plads på cykelstien
  • Du får god motion efter juleferien
  • Du får frisk luft, ny energi og godt humør
  • Du laver noget sjovt og sundt sammen med dine kollegaer - på afstand
  • Du giver kroppen en pause fra dårlige arbejdsstillinger
  • Du kan vinde præmier - og respekt for din seje vikingestil

Sådan kommer du med

Det er gratis for alle at cykle med i Vintercyklingsugen 25.-31. januar 2021. Du skal blot samle 2-16 kollegaer på et cykelhold, logge ind og melde jer til her

OBS! Har du ikke været med i september-udgaven af VI CYKLER TIL ARBEJDE, skal du først oprette en profil

Danmarks største motionskampagne

Cyklistforbundet gennemfører VI CYKLER TIL ARBEJDE i samarbejde med biotekvirksomheden Gubra. Kampagnen, der kørte første gang i 1997, får hver år tusindvis af danskere op på cyklerne.

Den klassiske forårsudgave af VI CYKLER TL ARBEJDE kører igen i maj 2021.

Læs også

Hvad sker der i din hjerne, når du cykler?

Du ved nok, at det er godt for dit helbred at cykle. Men hvad sker der egentlig i din hjerne, når du træder i pedalerne? Det forklarer professor og overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen.

Læs her

Sådan holder du hænderne varme

Træt af at cykle med ti istapper på styret? Fortvivl ej: Vi gi'r en håndfuld tip til varme hænder.

Læs her

Hvem cykler med?

Se hvilke virksomheder og cykelhold, der allerede er meldt til.

Læs mere