Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Årets Cykelpendler 2026

Alle hverdagens cykelhelte er superseje! Men hvilken hverdagscyklist er særligt sej? Det finder vi ud af i denne konkurrence, hvor vi er på jagt efter Årets Cykelpendler 2026. Der er en lækker elcykel fra Merida på højkant, og du kan både nominere en kollega eller dig selv til prisen.

Hvem kan nomineres?

Årets Cykelpendler 2026 er en deltager, der gør noget ekstra for at cykle til arbejde. Det kan fx være en kollega, der har meget langt til arbejde, eller som er nødt til at forcere en masse stejle djævlebakker for at komme frem. Måske er det en, der cykler hver eneste dag, hele året rundt og i al slags vejr - eller som trods gentagne punkteringer og knækkede kæder alligevel insisterer på at cykle til arbejde.

De eneste kriterier er, at der er tale om en ægte 'hverdagens cykelhelt' - og at den nominerede er tilmeldt Vi Cykler til Arbejde.

Sådan nominerer du din kollega eller dig selv

Nominer din kandidat senest 3. juni 2026 – send navn, holdnavn og begrundelse til konkurrence@cyklistforbundet.dk og skriv ”Årets Cykelpendler” i emnefeltet.*

Vinderen får direkte besked - og offentliggøres på vcta.dk senest 11. juni 2026


*Når du deltager i konkurrencen, giver du os samtidig lov til at dele jeres skønne billeder og historier i Vi Cykler til Arbejde-sammenhæng.

Om præmien

Årets Cykelpendler vinder en lækker Merida eBIG NINE 475 EQ elcykel fra Merida. En utrolig alsidig elcykel, der tilbyder den perfekte balance mellem hverdagens brugervenlighed og sporty fritidsaktiviteter. Elcyklen kan let klare terrænkørsel såvel som hverdagspendling. Den højkvalitets aluminiumsramme integrerer elegant et ekstra stort 750Wh batteri i nedrøret. Værdi: 19.259 kr.

Læs mere om Merida eBIG NINE 475 EQ

Inspiration til din cykling

Vi klæder dig på til Vi Cykler til Arbejde med det bedste inden for gode råd, guides og inspiration.

Læs mere

Hvilke trofæer går du efter?

Hop på cyklen i maj og få seje trofæer. Du kan både snuppe "vandrepokalen" og fejre dine cykelpræstationer med op til ti trofæer på din profil.

Læs mere

DSB - Cykel og tog er sund fornuft

Vi skal have flere til at kombinere cykel og tog, derfor har DSB i 2025 indgået et tre-årigt partnerskab med Cyklistforbundet - blandt andet i forbindelse med Vi Cykler til Arbejde.

Læs mere